<

Armbånd af lerperler, sortbrændte på bål

Armbånd af lerperler, sortbrændte på bål
Inspiration: 13430
Perlerne er formet af rødler med chamotte, lagt i en halmforet metaldåse og placeret i bålgløder. Perlernes sorte udtryk er opnået i den iltfattige brændingsproces. Perlerne kan anvendes til smykker og knyttede vedhæng til nøgleringe.
Sådan gør du
Natur-klog (naturalistisk viden): Børns naturklogskab udvikles, når børnene ser og aktivt deltager i projekter, der har at gøre med årstidernes vekslen.
1.
Dag 1: I rødler med chamotte formes perlerne (dia. ca. 1-1,5 cm).
2.
Lav et hul på ca. 3 mm i hver perle med en blomsterpind.
3.
Mønstre laves med en blomsterpind eller en modellérpind.
4.
Dag 2: Lav tre huller i bunden af en metaldåse med låg.
5.
Dåsen fores med halm, perlerne lægges i, og låget sættes på.
6.
Metaldåsen med perlerne lægges på brændet, og bålet antændes. (Den langsomme temperaturstigning optimerer brændingen af perlerne). Sørg for at holde ilden i gang, så der er gløder omkring dåsen min. 2 timer - men lad dåsen forblive på bålet til næste dag.
7.
Dag 3: Dåsen åbnes og de færdige perler tages op. De er nu sorte pga. den iltfattige brænding. Brug perlerne til smykker osv. Følg trinene herefter for at lave både armbånd med glideknude og et knyttet vedhæng til en nøglering.
Sådan laves en glideknude
En glideknude er en justerbar lukning, lavet direkte på den snøre el. lign., som et armbånd eller halskæde er lavet af.
1.
Den ene ende af snøren lægges først under den anden ende af snøren - siden over.
2.
Den ene ende skal nu føres under krydsningen og op, inden den føres ned i løkken, hvor den trækkes til som en knude.
3.
Vend armbåndet/halskæden spejlvendt og lav en tilsvarende glideknude i den sidste af de to ender. Enderne klippes til, tæt på knuderne.
Knyttet vedhæng til nøglering
Start med at binde en knude omkring nøglering med de 2 tråde knuderne bindes omkring. Knyt efter vejledningen og monter perler i enderne til sidst.
Køb produkter til idéen
Gode danske mærker