• Forside»Inspiration»Dekoration»Papirklip»Trane i origamipapir

    Trane i origamipapir

    Trane i origamipapir
    Inspiration: 13099
    Tranen er foldet i dobbeltprintet origamipapir fra Vivi Gade Design efter den japanske foldeteknik, origami. Herefter isat ophængssnor med kvast og perler.
    Sådan gør du
    1.
    Et kvadratisk papir 14 x 14 cm foldes 2 x diagonalt og 2 x halvvejs. Foldes helt ud igen.
    2.
    Papiret foldes sammen til 1/4 kvadrat med åbningerne nederst.
    3.
    Fra begge sider foldes det øverste lag mod midterlinjen. Gentag på den anden side.
    4.
    Den øverste spids foldes ned, så der fremstår en trekant.
    5.
    Foldes ud igen.
    6.
    Den bagerste trekant "holdes nede" samtidig med, at den forreste del foldes op.
    7.
    Begge sider foldes ind, så en rudeform opstår.
    8.
    Den nederste spids løftes op, og siderne foldes ind, så en rudeform opstår. Trekanten bagved foldes ind, så formen kan lægges fladt og glattes. Gentag på modsatte side.
    9.
    Nu har du en dobbeltspids med 2 selvstændige spidser nederst.
    10.
    Hver spids trækkes op imellem vingerne, så de skråner let opad. Tryk fladt.
    11.
    Den foldes flad og glattes. Gentag på den anden side. Den ene spids foldes ned imellem, så fuglens hovede fremkommer.
    12.
    Vingerne foldes nedad, og fuglen er "flyvefærdig".
    13.
    For at lave en kvast vikles det merceriserede bomuldsgarn om to fingre.
    14.
    Viklingen samles med et stykke dobbeltlagt bomuldsgarn, over hvilke to ender to perler trækkes. Afslut efter sidste perle med en knude og klip den overskydende garnende af. På det garnstykke, der er tilbage, bindes nu en ekstra knude ca. 2 cm fra den første.
    15.
    Med en nål trækkes bomuldsgarnet gennem den færdigfoldede trane.
    16.
    Som afslutning trækkes yderligere to perler på garnet, hvori der øverst bindes en lille løkke til ophæng.
    Køb produkter til idéen

    Vi bruger cookies!

    Cookies er nødvendige for at få Hobbyprodukter.dk til at fungere, samt vi bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker videre på https://hobbyprodukter.dk/, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>