• Forside»Inspiration»Dekoration»Interiør»Strikket kurv af papir...

    Strikket kurv af papirgarn

    Strikket kurv af papirgarn
    Inspiration: 14103
    De strikkede kurve er alle lavet af papirgarn/Paperyarn på samme størrelse strikkering. Herefter er hver kurv syet fast på en rund træbund med forborede huller.
    Sådan gør du
    1.
    Enden af papirgarnet bindes om tanden på siden af strikkeringen. Herefter vikles snoren bag om hver tand på hele ringen i samme retning, som vist.
    2.
    I alt to omgange laves pr. gang før strikning. Begynd hver gang på tanden til venstre for tanden på vævens side.
    3.
    Med nålen, der hører til væven, løftes fra hver tand nederste løkke over den øverste, hele ringen rundt. Fortsæt, til kurven har den ønskede højde. OBS! Tag højde for ombuk (her er hele stykket 20 cm) og strik ikke for stramt, da papirsnor ikke giver sig.
    4.
    Afslutning: Løft to løkker op på krogen.
    5.
    Afslutning: Den yderste løkke på krogen trækkes nu igennem til inderste. Der er nu kun en løkke på krogen. Træk en ny løkke op fra næste tand på væven (i urets retning). Denne løkke trækkes igennem den inderste som før beskrevet. Fortsæt væven rundt.
    6.
    Ved den sidste løkke afklippes snoren fra nøglet. Træk snoren igennem løkken og stram til.
    7.
    Vend indersiden ud på det strikkede stykke/rør. Fold det på midten og ri sammen med papirsnor, hvor kanterne mødes.
    8.
    Det strikkede rør sættes på den runde træplade/bunden, der monteres med 4 rundstokke for at stabilisere det kommende arbejde bedst muligt.
    9.
    Sy bunden fast med papirsnor i hullerne (2 gange i hvert hul og gennem begge lag strik). Hertil bruges en af nålene fra strikkeringssættet.
    Variant
    Denne urtepotteskjuler er lavet efter samme princip som kurven. Her som ampel, hvor tre, lange stykker papirgarn er stukket ned gennem skjuleren og bundet fast i træbundens huller. Herefter er selve skjuleren syet fast til bunden.
    Køb produkter til idéen

    Vi bruger cookies!

    Cookies er nødvendige for at få Hobbyprodukter.dk til at fungere, samt vi bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker videre på https://hobbyprodukter.dk/, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>