• Forside»Inspiration»Dekoration»Origami»Ophæng med papirdiaman...

    Ophæng med papirdiamanter af designpapir fra Vivi Gade

    Ophæng med papirdiamanter af designpapir fra Vivi Gade
    Inspiration: 13958
    Ophænget er en lang lædersnor med træperler i hver ende af to store papirdiamanter med en diameter på hhv. 20 og 16 cm. Hver papirdiamant er foldet og limet af kvadratisk papir i Helsinki design fra Vivi Gade.
    Sådan gør du
    1.
    Hver papirdiamant foldes af et stykke kvadratisk papir. Til dia. 20 cm bruges 30x30 cm og til dia. 16 cm bruges 25x25 cm. På midten af begge led foldes papiret. OBS! designpapiret er forskelligt trykt på hver side. Vend det ønskede design op som vist her.
    2.
    Vend bagsiden op og fold diagonalt på begge led. Åbn foldningen herefter.
    3.
    I det udbredte papir, hvor alle falsestregerne nu fremgår, tages fat i midterste, vandrette fals fra hver side af to 'kvadrater'. Tryk ind mod dig selv, hvorefter et kvadrat dannes i de diagonale falsestreger.
    4.
    Fra spidsen, der er lukket, foldes der fra hver side ind mod den diagonale falsestreg. Vend til modsatte side og gentag samme.
    5.
    Klip for enden som vist.
    6.
    Den foldede trekant lægges fladt med åbningen mod dig. Stik en finger ind i spidsen for at holde styr på samlingen, mens falsestregerne yderst presses i modsat retning. Vend trekanten om på den anden side og gentag processen.
    7.
    Resultatet af trin 6.
    8.
    Trekanten lægges med den ene af de to lange sider mod dig.
    9.
    I nederste hjørne foldes skarpt op mod midterste fals. Dette arbejde skal udføres meget præcist. Fortsæt hele vejen rundt.
    10.
    Fold hele arbejdet ud. For hver spids laves et fold bagud og trykkes skrarpt sammen.
    11.
    Lav et hul i midten, hvorigennem en lædersnor trækkes.
    12.
    Fold ud igen og lim langs den inderste kant af de yderste romber - som vist. Hertil bruges en E-Z Runner.
    13.
    Følg de første 10 trin og lav endnu en del til papirdiamanten. Denne hulles i midten og sammenføjes med sin 'tvilling' på lædersnoren.
    14.
    Træperler i flere størrelser (dia. 3,5, 3 og 2 cm) sættes efter smag på snoren i begge ender af papirdiamanten/erne. Nederst bindes en dobbelt knude, og snoren klippes til.
    Variant
    Papirdiamanter i 3 størrelser. Hhv. et ophæng med to stk og et ophæng med en enkelt (den mindste). Sidstnævnte papirdiamant på 10 cm i dia. er lavet af kvadratisk papir på 15x15 cm. Her pyntet med træperler på hhv. 2,5, 2 og 1,5 cm i dia.
    Køb produkter til idéen

    Vi bruger cookies!

    Cookies er nødvendige for at få Hobbyprodukter.dk til at fungere, samt vi bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker videre på https://hobbyprodukter.dk/, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>