• Forside»Inspiration»Dekoration»Menukort»Kortserie med rhinsten...

    Kortserie med rhinsten og kjole af designpapir

    Kortserie med rhinsten og kjole af designpapir
    Inspiration: 13416
    Indbydelsen er et dobbelt kort, hvorpå en kjole er monteret, lavet af designpapir fra Vivi Gade og Color Bar karton. Herpå pynt af selvklæbende rhinsten. Menukort og bordkort er lavet af Color Bar karton og pyntet i samme stil som indbydelsen.
    Sådan gør du
    1.
    Indbydelse: Print mønsterarket, der findes som en særskilt pdf-fil til denne ide. Klip ud og tegn den største form op på forsiden af det dobbelte kort. Fraskær fra falsen øverst og ud til højre.
    2.
    Designpapiret tilpasses indvendig side af det dobbelte kort - dog lidt mindre på alle led. Skær til og fastgør designpapiret med dobbeltklæbende tape
    3.
    Den mindste form fra mønsterarket tegnes op på Color Bar karton - (vælg den mørke side). Skær ud og brug dobbeltklæbende tape til at fastgøre stykket på kortets forside.
    4.
    Efter mønsterarket tegnes kjolen af på designpapir. Skær ud og fastgør på forsiden. Brug dobbeltklæbende tape.
    5.
    I designpapiret skæres en strimmel, der fastgøres nederst på tværs.
    6.
    Pynt efter smag med selvklæbende rhinsten.
    7.
    Skriv 'invitation' med en pink Uni Posca tusch på forsidens hvide 'bue'. Selve indbydelsesteksten printes og fastgøres på indvendig side af det dobbelte kort. Brug dobbeltklæbende tape.
    8.
    Menukort: I samme format som det indbydelsen udskæres et stykke pink Color Bar karton. Midten markeres med et falseben.
    9.
    Pynt menukortet efter samme fremgangsmåde som indbydelsen.
    10.
    Bordkort: I pink Color Bar karton skæres et stykke på 8 x 6 cm. Herpå skæres og fastgøres et lidt mindre stykke designpapir. Print, skær til og fastgør navnet med dobbeltklæbende tape. Pynt med rhinsten. - Med en lille træklemme kan bordkortet sættes fast på et glas.
    11.
    Bordpynt: I designpapir udskæres kjoler, der med dobbeltklæbende tape fastgøres parvis langs siderne. I nederste kjoleåbning sættes genstand i spænd, så kjolen kan stå frit. Brug forhåndenværende. fx en vinprop eller et viskelædder.
    Køb produkter til idéen

    Vi bruger cookies!

    Cookies er nødvendige for at få Hobbyprodukter.dk til at fungere, samt vi bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker videre på https://hobbyprodukter.dk/, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>