<

Kortserie med Pearl karton, Masking Tape og papirblomster

Kortserie med Pearl karton, Masking Tape og papirblomster
Inspiration: 13411
Indbydelsen er et hvidt dobbeltkort med Pearl karton samt designpapir og -knapper fra Vivi Gade. Herpå pynt af Masking Tape, papirblomster, satinbånd og halvperler. Menu- og bordkort er lavet af karton og pyntet i samme stil som indbydelsen.
Sådan gør du
1.
Indbydelse: I forhold til det dobbelte korts forside skæres et stykke Pearl karton lidt mindre, mens designpapiret udkæres i halv størrelse af dette. Brug dobbeltklæbende tape og fastgør de to stykker på kortets forside.
2.
Masking Tape fastgøres lodret ned fra midten af kortet. Afklip de overflødige ender i begge kanter.
3.
Brug dobbeltklæbende tape og fastgør to blomster af håndlavet papir på kortets forside. - Lidt forskudt for hvert kronblad, men oven på hinanden.
4.
På bagsiden af knappen løftes den selvklæbende pude. Med nål trækkes satinbånd igennem hullerne fra bagsiden og op. Bind en dobbelt knude og sæt den selvklæbende pude på plads igen, inden yderste film fra puden fjernes og knappen monteres midt i blomsten.
5.
Med dobbeltklæbende tape fastgøres den printede tekst og der pyntes med halvperler efter smag.
6.
Menukort: Skær et stykke Color Bar karton på 9 x 26 cm, et stykke Pearl karton på 8 x 12 cm og et stykke designpapir på 8 x 4 cm.
7.
Brug et falseben, rids midten op og buk det største kartonstykke. Følg herefter samme anvisning til montagen som ved indbydelsen.
8.
Bordkort: Skær et stykke Color Bar karton på 10 x 6,5 cm, et stykke Pearl karton på 9,3 x 2,8 cm og et stykke designpapir på 3,5 x 3 cm. Brug et falseben og markér midten af det store stykke, hvorpå de andre dele monteres. Brug tape - også til blomsten, pyntet med halvperle.
Køb produkter til idéen
Gode danske mærker