• Forside»Inspiration»Fest»Bryllup»Kortserie med designpa...

    Kortserie med designpapir og hjerter på satinbånd

    Kortserie med designpapir og hjerter på satinbånd
    Inspiration: 13410
    Indbydelsen er et kort af karton med sølvchanserende perlemorseffekt. Herpå designpapir og sort Color Bar karton med et udskåret hjerte, pyntet med hjerter på satinbånd og selvklæbende halvperler. Derudover er menukort og bordkort lavet i samme stil.
    Sådan gør du
    1.
    Indbydelse: I tekstpapiret klippes et stykke i et lidt mindre format end kortet. Med dobbeltklæbende tape fastgøres dette på forsiden af kortet.
    2.
    Print mønsterarket, der findes som en særskilt pdf-fil denne ide. Klip ud og tegn det mellemste hjerte op på midten af et stykke sort Color Bar karton i formatet 8 x 12 cm. Skær hjertet fri.
    3.
    Med dobbeltklæbende tape fastgøres den sorte karton med hjertet på midten af kortets forside.
    4.
    Satinbåndet med hjerter klippes til, så længden passer og fastgøres på kortet med små stykker dobbeltklæbende tape.
    5.
    Selvklæbende halvperler monteres efter smag.
    6.
    Menukort: Af den sorte kartons grå side skæres et stykke på 10 x 15 cm. Herpå fastgøres designpapir på 8,5 x 13, 5 cm. Brug tape. I sort karton på 12 x 7,2 cm skæres et hjerte på midten. (Største hjerte fra mønsterarket). Print menu, der først tapes bag hjertet og siden på designpapiret.
    7.
    Pynt med det hjertebesatte satinbånd, der fastgøres med dobbelklæbende tape og selvklæbende halvperler efter smag.
    8.
    Fod til menukortet: I sort karton skæres to stykker i formatet 6 x 3 cm, der hver ridses på midten med et falseben. Skær en lille, lodret rille fra falsen og ned - og lav et ombuk. Nu kan menukortet stå.
    9.
    Bordkort: I den sorte kartons grå side skæres et stykke på 9 x 9 cm. Brug falseben og fold midten. Klip nu et stk. designpapir på ca. 8,5 x 4 cm, foruden det mindste hjerte fra mønsterarket i sort karton. Med tape fastgøres disse nu på forsiden. Print et navn og sæt fast med halvperler til slut.
    Køb produkter til idéen

    Vi bruger cookies!

    Cookies er nødvendige for at få Hobbyprodukter.dk til at fungere, samt vi bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker videre på https://hobbyprodukter.dk/, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>