• Fort af ispinde

    Fort af ispinde
    Inspiration: 13220
    Fortet er et fæstningsværk, bygget af ispinde i tre størrelser, samlet med hobbylim. Der er lagt op til leg efter fri fantasi, når splitvimplerne vajrer, porten falder og udkigsposterne besættes af vagtsomt mandskab op og ned af stigen...
    Sådan gør du
    1.
    To lange ispinde lægges parallelt med 7 cm imellem. Stryg dem med lim og fastgør på tværs standardispinde - længden ud.
    2.
    Gentag processen fra punkt 1, da der skal bruges fire vægge.
    3.
    Med en hobbykniv skæres i den ene væg en port, der er ni pinde bred. OBS! Sørg for, at der er 5 pinde på hver side af porten.
    4.
    For at skære helt igennem, skæres der på begge sider af væggen. Med forsigtighed skilles stykkerne ad.
    5.
    To lange ispinde limes sammen til en tyk pind. I alt laves fire styk!
    6.
    På to af væggene limes de fire tykke pinde, der skal bruges til fortets hjørner. To på hver væg - en i hver ende, lodret.
    7.
    Lim stryges på langs af hjørnepindenes yderkant.
    8.
    De to vægge med de fastgjorte hjørnepinde og lim fastgøres med de to sidste af fortets vægge, hvoraf den ene er tredelt med port og sidestykker.
    9.
    De to sidestykker fastgøres i hver side. På begge sidestykker limes et stykke filt fast, nederst langs soklen og ind over porten, der er placeret i midten.
    10.
    Porten har nu åbne-lukke-funktion.
    11.
    En miniispind limes fast på tværs af alle fortets fire hjørner.
    12.
    Af lange ispinde laves gangbroer til udkigsposter på tre af fortets fire sider. (Ikke portsiden) Brug fem ispinde pr. gangbrog og begynd med de to parallelle sider, hvor ispindenene limes fast. Afslut med den tværgående gangbro, modsat portsiden.
    13.
    Lav en stige af to lange ispinde, lagt parallelt. På tværs limes miniispinde som trin.
    14.
    I stof eller papir klippes fire aflange trekanter, der slidses med en saks i midten af den længste spids. Hver splitvimpel fastgøres med lim på alle fire hjørnepinde.
    Køb produkter til idéen

    Vi bruger cookies!

    Cookies er nødvendige for at få Hobbyprodukter.dk til at fungere, samt vi bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker videre på https://hobbyprodukter.dk/, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>