• Forside»Inspiration»Filt og sy»Filtning»Sort tørklæde med kulø...

    Sort tørklæde med kulørte filtstriber

    Sort tørklæde med kulørte filtstriber
    Inspiration: 13091
    Tørklædet består af sort gaze, hvorpå lange tops af Merinould i forskellige farver er lagt i bredden fra den ene ende til den anden. Herefter er det hele gjort vådt, rullet op og filtet i tørretumbler.
    Sådan gør du
    1.
    Klip et stykke forstof, der på alle sider er ca. 20 cm. større end gazetørklædet, der placeres øverst. I Merinoulden klippes stykker i gazetørklædets bredde. Hvert stykkes deles på langs i 3-4 dele og lægges på tørklædet.
    2.
    Et vådt, sammenrullet håndklæde lægges for enden af gazetørklædet på de 20 cm. af forstoffet, der stikker ud. Merionulden stænkes med vand.
    3.
    Forstoffet med gazetørklædet og de tilpassede tops i Merinould stænkes og rulles om det våde, sammenrullede håndklæde i nævnte rækkefølge, efterhånden som du kommer frem.
    4.
    Når alt er rullet op på håndklædet bindes elastik omkring i begge ender og 2-3 steder midt på rullen.
    5.
    Nu lægges den våde rulle i tørretumbleren på almindeligt tørreprogram ca. 30 minutter. Denne proces får ulden til at filte sammen. - Både i sig selv og på selve gazetørklædet.
    6.
    Rullen foldes ud og det færdigtdekorerede gazetørklæde trækkes af forstoffet. - Hæfter ulden ikke fast gentages med vand, sammenruldning og snøring, inden endnu en tur i tørretumbleren.
    7.
    Fyld en balje med varmt vand, hvori sæbespåner opløses. Skyl tørklædet op og klem vandet af.
    8.
    Slå og kast tørklædet i bordet for at få ulden til at hæfte endnu bedre og for at få krympningen tilpas. Skyl herefter i koldt vand ca. tre gange og tilsæt lidt eddike i sidste hold skyllevand for at sikre, at al sæben er ude. Lad tørklædet tørre udstrakt - evt. på tørt håndklæde.
    Køb produkter til idéen

    Vi bruger cookies!

    Cookies er nødvendige for at få Hobbyprodukter.dk til at fungere, samt vi bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker videre på https://hobbyprodukter.dk/, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>