<

Bamsebroche

Bamsebroche
Inspiration: 11741
Små bamser klædt på med filt, bånd og tyl. Bamserne er limet på en brochenål.
Sådan gør du
Nissepige
Klip ca. 15 cm bånd og sy små risting langs den ene side. Rynk sammen til ca. 5 cm.
Sæt skørtet om livet på bamsen og sy fast.
Fold ca. 4 cm bånd på midten. Sy sammen og stram tråden rundt om midten til en lille sløjfe. Lim den på bamsens hovede.
Lim vinger og brochenål på bagsiden.
Nissedreng
Klip ca. 10 cm bånd og bind det på som halstørklæde.
Klip cirkel ca. Ø 2,5cm. Klip den over på midten.
Lim den sammen til et lille kræmmerhus, lim pompon på og lim huen fast på bamsens hovede. Lim brochenål fast på ryggen af bamsen.
Engel
Klip tyl ca. 15x3 cm. Fold på midten og sy risting i foldekanten. Monter som skørt rundt om livet på bamsen.
Sno en glorie af et stykke messingråd.
Lim glorien fast på ryggen sammen med vingerne og brochenålen.
Knapnisse
Klip huen ud efter mønsteret og sy den sammen bagtil.
Lim pompon på huen og fold huen halvt ned. Lim i folden så den bliver på plads. Den færdige hue limes på bamsen.
Sy en rød tråd i knappen. Lim knappen på bamsen og tilsidst en brochenål bagpå.
Køb produkter til idéen
Gode danske mærker