<

High Tech Kurv

High Tech Kurv
Inspiration: 13959
Papirruller anvendt sammen med den matte flet let skabelon af plast giver nogle sjove high tech kurve, som er meget stabile. Match alle farver eller gå på jagt efter papir i bestemte farver. Husk blot at billeder skal være printet helt ud til kanten ellers bliver rullerne bare hvide.
Sådan gør du
1
Find sider fra et magasin hvor billeder er trykt helt ud til kanten af siderne.
2
Riv sidenrne ud. Klip den revne kant af og del siden i to på langs.
3
Rul over en strikkepind nr. 3,5 fra det ene hjørne i en 45 graders vinkel. Rul stramt hele vejen. Pas på at vinklen er ca. 45 grader hele vejen.
4
Lim den sidste spids fast med en limstift.
5
Hvis rullerne er rullet i 45 grader vil de have en tynd ende og en tyk ende, så de kan skubbes ind i hinanden.
6
Bøj stagerne på plastskabelonen op så kanten peger mod højre. Sæt startenden (ca. 5 cm) fast bag ved en stage og flet lærredsvævning foran en og bagved en. Start med den tynde ende af papirrullen. Klem papirrullen lidt flad imens. Sørg for at startenden kommer med ind under væv­ningen på inder­siden af kurven. Klip af efter 4-5 omgange.
7
Skub en ny papirrulle ind i den første så langt som den kan komme og forstsæt.
8
Fortsæt på den måde op ad ­siderne på kurven. Rul en ­bunke ­papirruller, så de er parate ­efter hånden. Væv siderne færdige, slut ud for starten og hæft enden ned under sidevævningen. Fold kantflapperne ind bagved næste stage hele vejen rundt så kanten låses fast.
Køb produkter til idéen
Gode danske mærker