<

Linoleumstryk af peace-tegn

Linoleumstryk af peace-tegn
Inspiration: 13314
Linoleumstryk er en teknik hvor linoleum er trykplade. Motivet udskæres med linoleumskniv i linoleum. Herefter males de ophøjede partier med tryksværte på gummivalse. I en trykpresse eller ved håndkraft overføres motivet på papir eller stof.
Sådan gør du
1.
Brug en hobbykniv og skær linoleumspladen til i det format, som det ønskede motiv kræver.
2.
Brug en blyant og tegn motivet op på linoeumspladen. Områder, der skal fremstå hvide i det færdige tryk, skraveres.
3.
Linoleumspladen placeres i vinklen, langs listerne på skærepladen.
4.
De skraverede områder skæres væk med linoeumskniven. OBS! Skær altid væk fra dig selv.
5.
Det ubehandlede område i linoleumspladen gives let slibning med sandpapir. OBS! Herefter er det en fordel at lave et prøvetryk for at se, om alt er skåret væk efter ønske. Ellers skæres yderligere i linoleumspladen. Se trin 6-8.
6.
Hæld linoeumssværte på malerbakke og rul gummivalsen herover. Nu påføres et tyndt lag sværte over hele linoleumspladen.
7.
Den tilsværtede linoleumsplade trykkes ned over et stykke papir eller stof. Tryk efter med let hånd eller rul med en ren gummivalse. Alternativt brug en grafikpresse, hvis en sådan haves, her med filt mellem valsen og trykpladen.
8.
Linoleumspladen fjernes forsigtigt fra aftrykket og kan rengøres i vand.
9.
Det færdige aftryk kan f.eks. monteres i ramme eller kort med passepartout.
Køb produkter til idéen
Gode danske mærker