<

13210 Løber som ophæng til julekort og adventsgaver

13210 Løber som ophæng til julekort og adventsgaver
Inspiration: 13210
Løberen og de fire lommer er syet i stofserien, Skagen, fra Vivi Gade, der også har designet decoupagepapiret, Paris, sat på efterfølgende. Det færdige ophæng er monteret på en sortmalet bøjle i træ.
Sådan gør du
1.
Bøjlen males med sort Plus Color Hobbymaling. Klip i stofserien, Skagen: 1 stk. á H. 90 cm x B. 22 cm, 4 stk. á H. 15 cm x B. 20 cm og 2 stk. á H. 20 cm x B. 12 cm.
2.
Stryg vlieseline på bagsiden af alle de udklippede stykker stof.
3.
På de fire identiske stykker, der udgør lommer, foldes 1,5 cm ind i toppen og stryges. I begge sider og i bunden gøres samme, men kun 1 cm. ind. I siderne laves desuden et læg på 3 cm.
4.
Print mønsterarket, der findes som en særskilt pdf-fil til denne ide. Læg mønsterarket op- og fastgør det på decoupagepapiret og skær til sammen med længdetilpassede borter på 3 cm i bredden.
5.
De udskårede stykker i decoupagepapir limes fast på stoffets retvendte sider med limen, Decoupagelak tekstil
6.
På de fire lommer syes pyntestikning øverst. Herefter fastgøres de på løberen ved at sy i sidernes yderste ombuk.
7.
Bunden på hver lomme syes fast til slut.
8.
Alle fire sider på den lange løber bukkes 2 cm ind mod vrangen og stikkes på symaskine.
9.
De to identiske stykker stof, der udgør stropper, foldes og stikkes i siderne.
10.
Stropperne syes fast i hver side øverst på løberens bagside. De bukkes om på forsiden, hvor de pyntes og syes fast med en knap.
Køb produkter til idéen
Gode danske mærker