Lysglas med frosted effekt og decouperet tekst
Inspiration: 13194
De fire lysglas, der tilsammen udgør et ord er hver for sig frosted med Glass Color Frost. Herefter er et bogstav skåret ud i papirserien, Paris, fra Vivi Gade Design og pålimet med decoupagelak til glas og porcelæn.
Sådan gør du
1.
Brug en skumpensel og dup lysglasset med Glass Color Frost. Lad tørre.
2.
Det lakerede lysglas hærder yderligere i ovnen i 25-30 min. ved 160 grader.
3.
Print mønsterarket med bogstaver til ordet, "NOÉL", der findes som en særskilt pdf-fil til denne ide. Tape mønsterarket fast på papiret fra Vivi Gade Design på en skæreplade og skær gennem begge lag.
4.
De udklippede bogstaver fastgøres på hvert sit lysglas med decoupagelak til glas og porcelæn. Brug en klud, svamp eller lign. til at duppe decoupagelakken på. Dup også lak på ydersiden af bogstaverne!
5.
Nu fikseres de decouperede bogstaver 30 min. i ovnen ved 160 grader.
Køb produkter til idéen