<

Mistelten af alutråd med voksperler og bjælder

Mistelten af alutråd med voksperler og bjælder
Inspiration: 13190
Misteltenen er bøjet i Diamant alutråd med blade, klippet i bred, flad alutråd. Bærene er voksperler i klaser, der er snoet fast, og små hvide bjælder er monteret som ekstra pynt.
Sådan gør du
1.
I den brede, flade alutråd klippes 8 stk. á 6 cm. Klip stykkerne til i forme som misteltenens blade og buk dem på midten. OBS! Brug en multifunktionssaks.
2.
Klip 4 stk. á 25 cm i Diamant alutråden. Buk et lille øje i hver ende, hvori der fastgøres et blad af den flade, brede alutråd.
3.
2 x 2 Diamant alutråde med monterede blade snoes sammen parvis fra midten og ud.
4.
Tre voksperler trækkes på vindseltråd, så de danner en trekant. Sno vindseltråden for at fæstne og lav tre sæt mere.
5.
De 3 x 4 samlede perler vikles på hver sin afslutning af de 2 x 2 snoede Diamant alutråde fra punkt 3.
6.
De 2 x 2 færdigdekorerede grene af Diamant alutråd samles på midten med et nyt stykke Diamant alutråd på 20 cm. Sno dette stykke opefter og afslut med en løkke til ophæng.
7.
I den flade, brede alutråd klippes et lille skilt på ca. 2-3 cm. Lav et hul i skiltet med en hultang, skriv en tekst med sort tusch og montér skiltet sammen med to små bjælder i en vindseltråd, der bindes i misteltenens løkke.
Køb produkter til idéen
Gode danske mærker