13156 Filtnisser med lange strømper i tubestrik
Inspiration: 13156
Nisserne er klippet i filt, der er dekoreret med broderi, syet sammen og fyldt ud med pudefyld og plasthagl. Skæg er lavet af råsilke, næsen er en træperle, og de lange ben med strømer og benvarmere er lavet i tubestrik, monteret på malede træsko.
Sådan gør du
1.
Print ideens tilhørende mønsterark, der ligger som særskilte pdf-filer. Herpå er der mønster til to nissestørrelser. Tegn huen op på rød filt og kroppen på grå filt. Klip ud
2.
Klip frynser på huen.
3.
I midten af huen broderes en iskrystal med hvid bomuldsgarn.
4.
Huens foldes sammen og syes med knaphulssting. OBS! Ikke huens åbning.
5.
På de to grå stykker filt, der udgør kroppen, broderes en række iskrystaller.
6.
Sy de to grå stykker filt sammen med knaphulssting i kanterne - dog ikke nederst.
7.
Det grå stykke filt, der udgør bunden, syes fast til det ene af de to sammensyede stykker filt.
8.
Fyld kroppen ud med pudefyld.
9.
De lange strømper/ben klippes til i tupestrik med en diameter på 15 mm. Til den store nisse klippes to stykker á 17 cm. Til den lille nisse klippes to stykker á 14 cm. Bind hvert ben til i den ene ende og fyld dem med plasthagl. OBS! Benene skal kunne dingle, så de skal ikke stoppes for hårdt.
10.
Sæt benene fast på kroppen med nåle, hvor bunden endnu ikke er syet fast. Sy benene fast med bunden, men lad et lille hul stå åbent til ekstra fyld.
11.
Denne gang fyldes plasthagl i kroppen, inden den lukkes med de sidste knaphulssting.
12.
Benvarmere klippes i stribet tubestrik med en diameter på 22 mm. Til den store nisse klippes to stykker á 7 cm. Til den lille nisse klippes to stykker á 6 cm. Buk kanten ind øverst, træk dem på de lange, røde strømpeben og ri benvarmerne sammen.
13.
Træskoene males med rød Plus Color Hobbymaling.
14.
Brug en limpistol og lim træskoene fast til benene.
15.
Skægget laves af silketops, der rives over, så spidserne ser spaltede og naturlige ud. I den anden ende samles silken til et bundt, der klippes ren og syes sammen - flere gange frem og tilbage.
16.
Det samlede skægbundt syes fast til filtkroppen med nål og tråd. OBS! Sørg for at placere skægget, så huen kommer til at dække syningen. Sy også en træperle fast til næse.
17.
Huen limes fast med en klat lim i hver side. Buk evt. kanten ind ca. 2-3 mm.
18.
Bind hvid bomuldsgarn omkring huens tre steder med frynser.
Køb produkter til idéen