<

Origami lilje

Origami lilje
Inspiration: 11650
Origami lilje foldes i papir efter trin vejledning. Med forsølvet tråd er et krokodillenæb sat fast om stilken, så blomsten let kan sættes på grene.
Sådan gør du
1.
Et kvadratisk papir foldes 2 x diagonalt, åbnes igen og derefter 2 x halvvejs og åbnes igen.
2.
Foldes derefter til et kvadrat i en fjerdedels størrelse. Åbninger er foroven.
3.A
Forreste højre sidedel foldes mod midten, så sidekanten ender i midten.
3.B
Den lille flap, der fremkommer, foldes tilbage til udgangspunktet.
3.C
Den lille flap åbnes ved at stikke en finger ned fra oven, folde mod venstre og trykke flad.
3.D
Sådan ser den færdige fold ud.
4.
Det samme gøres med de 3 andre sider.
5.
De to øverste sidehjørner foldes nu mod midten og glattes ud.
6.
Gør det samme med de andre 3 sider.
7.
Det underliggende indfold, foldes ud og trykkes ned og glattes. Gentag ved alle sider.
8.
Den midterste spids, som nu er fremkommet, foldes opad. Gentag på de andre sider.
9.
Vend papiret, så den lukkede side er forrest.
10.
Nu foldes begge hjørnesider mod midten, tryk og glat. Samme x 3.
11.
Øverste spids foldes ned, så en lille trekant ses af blomsten.
12.
Liljen kan nu foldes ud, og kronblade kan evt. rulles let med en blyant.
13.
Et stykke forsølvet tråd er sat igennem hullet på et krokodillenæb. Herpå er sat en limklat med limpistol. Blomsten er limet fast, og tråden er viklet omkring for at holde den godt fast.
Se flere eksempler
Køb produkter til idéen
Gode danske mærker