• Forside»Inspiration»Kreativ»Tekstiltryk»T-shirt med batikmaling

    T-shirt med batikmaling

    T-shirt med batikmaling
    Inspiration: 13068
    Batik er en gammel teknik til mønsterfarvning i stof. Især af bomuld og silke. Teknikken går ud på at afdække de steder, hvor farve ikke ønskes. Mønstre laves med fx gummibånd, snor, klemmer eller ved at sy risting.
    Sådan gør du
    1.
    Batikmønster med gummibånd: Gummibånd vikles stramt omkring små toppe i stoffet.
    2.
    Batikmønster med snor: Snor bindes omkring små eller store toppe i stoffet.
    3.
    Batikmønster med risting: Med nål og tråd sys risting i stoffet.
    4.
    Batikmønster med klemmer: Små læg foldes i stofftet og fastgøres med klemmer. Lav en række eller en cirkel - måske både og...
    5.
    Batikmønster med både gummibånd og klemmer samtidig: Gummibånd vikles omkring lille top i stoffet. Uden om denne laves en cirkel af folder med klemmer. På den viste T-shirt er der også lavet folder med klemmer nederst og på ærmekanterne. Bagefter gøres T-shirten forsigtigt våd.
    6.
    Batikmalingens brugsanvisning læses grundigt igennem, inden du går i gang. Hæld 45 grader varmt vand i en balje. Tilpas mængden af vand med vægten på tøjet og den mængde farve og fixérmiddel, det kræver. Rør godt sammen og læg de vådgjorte tekstiler heri. Lad trække i 30 minutter og rør jævnligt rundt i baljen, så farven fordeler sig pænt.
    7.
    Brug éngangshandsker i plast, fjern klemmer, snor m.v. og skyl stoffet, til vandet er klart. Herefter vaskes stoffet med vaskepulver i vaskemaskine ved 60 grader.
    Eksempel
    Køb produkter til idéen

    Vi bruger cookies!

    Cookies er nødvendige for at få Hobbyprodukter.dk til at fungere, samt vi bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker videre på https://hobbyprodukter.dk/, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>